nyhed

AlterG hjælper Buster med at gå igen

18-9/2017


Buster brækkede ryggen i en skiulykke og kunne derefter ikke gå. Nu genoptræner han sin gangfunktion i en AlterG. Det giver motion, styrke og mod på livet.

I foråret 2016 var 16-årige Buster Mathias Antonsen ude for en skiulykke, der gjorde ham lam fra livet og ned. I dag bruger han AlterG som en del af sin genoptræning, og styrken er langsomt begyndt at vende tilbage.

AlterG hjælper Buster med at gå igen

Mark Abildhauge er fysioterapeut hos A-Fys. Han er positivt overrasket over, hvad AlterG’en har betydet for Busters genoptræning:

Jeg havde slet ikke regnet med, at Buster ville kunne bruge AlterG’en så tidligt i genoptræningsprocessen. Han kan endnu ikke stå uden støtte, men i AlterG’en kan han både stå og gå, og for ham er det jo en åbenbaring. Bare det at se ham komme op i AlterG’en første gang – jeg stod jo helt med gåsehud.

Det var vigtigt for Buster Mathias Antonsen at komme hurtigt i gang med genoptræningen, og det har givet ham gejsten igen at kunne bruge sine ben på trods af ulykken, når han er i AlterG’en: 

Det er super fedt at kunne gå. Jeg skal holde mig oppe i armene, og det er hårdt, men det er bare en fed fornemmelse. Jeg har fået styrke tilbage efter skaden, og når jeg går i AlterG’en, får jeg følelsen af at gå igen. Det hjælper mig også psykisk.

Se Buster Mathias Antonsen gå i AlterG

 

AlterG aktiverer gangfunktionen 

Når Buster Mathias Antonsen kan gå i AltanG’en på trods af sin rygmarvsskade, skyldes det, at han stadig har nerveforbindelser tilbage i ryggen. Det gør det muligt at genoptræne kroppens automatiske funktioner som fx at gå og stå. Det kaldes neuroplasticitet og betyder, at der etableres nye nervebaner til benene, når stå- og gangrefleksen aktiveres. På den måde lærer man langsomt hjernen at bruge funktionerne igen, og netop aktiveringen af gangfunktionen er vigtigt for overhovedet at komme i gang med genoptræningen. Det forklarer Mark Abildhauge:

Buster har ikke meget styrke under hoften, men han kan styre benene fremad. Og når han kan lave den fremadrettede bevægelse, er vi allerede i gang med det, som på et tidspunkt forhåbentlig bliver til rigtig gang.

 

Vægtaflastning gør tidlig genoptræning mulig

Når Buster Mathias Antonsen træner i AlterG, får han et par neoprenshorts på. Han lyner dem fast på en stor pose, der fyldes med luft, og omslutter løbebåndet. Luften kan reducere hans vægt med op til 80 procent. Det betyder langt mindre vægtbelastning af kroppen, hvilket gør genoptræning lettere og mere effektiv. 

AlterG’en vægtaflaster, og vi har oplevet, at det er meget nemmere at få patienten til at lave de korrekte bevægelser, når de løftes op. Den mindre vægtbelastning betyder simpelthen, at vi kan komme tidligere i gang samtidig med, at vi kan styre deres gang og sørge for, at de går rigtigt fra starten,” forklarer Mark Abildhauge. 

Læs mere om AlterG