Tyromotion

TYROSOLUTION - Genoptræning til at genvinde førligheden

Tyromotion er en af verdens førende leverandører af robot- og computerassisterede terapienheder for genoptræning af øvre ekstremitet, dvs. skuldre, arme, hænder og fingre.

Tyrosolution er navnet på det modulopbyggede produktsortiment, som er en alsidig og komplet løsning til alle faser af rehabiliteringsprocessen.

Det intelligente genoptræningsudstyr bruges med succes af ergo- og fysioterapeuter i bl.a. Tyskland til at genvinde menneskers førlighed efter lammelse, hjerneskade eller ortopædiske operationer.

De forskellige terapienheder gør det muligt at øge antallet af gentagelser. Ved at bruge intelligent robotteknologi til genoptræningen frem for manuel terapi, kan patienterne nå langt flere gentagelser på samme tid. Og netop gentagelser er afgørende for at få den bedst mulige effekt.

Alle terapienheder er udstyret med TyroS software. Det gør det muligt at foretage en komplet dokumentation og evaluering af resultaterne, fordi robotterne registrerer og viser patientens funktion under alle øvelser og genoptræninger. Det giver læger, ergo- og fysioterapeuter mulighed for at følge og evaluere forløbet ud fra objektive målinger af patientens funktion i skuldre, arme, hænder og fingre. Med den loggede data kan terapeuten derfor også nemmere vise progressionen hos den enkelte patient, ligesom patienten selv kan følge sin udvikling.

”Jeg kunne hele tiden følge med på skærmen og se, hvilken finger jeg behøvede mest træning til, så jeg kunne konkurrere med mig selv. Det var også muligt at se, hvor mange procent jeg kunne bukke og strække hver enkelt finger, og hvor hurtigt det gik. På den måde kunne jeg selv følge med i udviklingen.” - Michael Jodehl, patient med rygmarvsskade

 

Interaktive spil forbedrer genoptræning

Udover computerassisterende robotter består Tyrosolution også af en kæmpe sensorregistrerende tablet og et stort udvalg af interaktive terapispil til de forskellige terapienheder, som øger motivationen for genoptræning hos både voksne og børn, fjerner fokus fra smerter og giver bedre kontrol gennem hele behandlingsprocessen. Gennem de interaktive spil, hvor arme, hænder og fingre aktiveres, tilbyder Tyrosolution en mere legende tilgang til genoptræning af den øvre ekstremitet.

De forskellige terapienheder er meget brugervenlige for både terapeuter og patienter og kan tilpasses den enkelte patient. Samtidig efterlader Tyrosolution tilstrækkelig kreativ frihed til læger og terapeuter, så de kan tilpasse forløbet til patienternes behov.

”Fordelen ved genoptræningsudstyret er, at en ergoterapeut, læge eller fysioterapeut vil kunne sætte en patient som fx mig i gang i en af terapienhederne og så efterfølgende træne med en anden patient på samme tid.” - Michael Jodehl, patient med rygmarvsskade

 

Tyromotion

FORDELE VED GENOPTRÆNING MED TYROSOLUTION

  • En modulopdelt løsning til hele den øvre ekstremitet
  • Flere gentagelser end det er muligt ved manuel terapi
  • Komplet registrering, dokumentation og evaluering af patientens genoptræning
  • Et enormt udvalg af interaktive terapispil, der øger motivationen for at genoptræne
  • Individuel tilpasning i alle faser af rehabiliteringen
  • Flere patienter på samme tid uden at gå på kompromis med kvalitet eller støtte

 

 

AMADEO

Fingerrehabilitering i alle faser

Amadeo er en terapienhed til genoptræning af fingre og hænder hos både voksne og børn. Amadeo tilbyder mange muligheder for at træne funktionen i fingre og hænder hos personer med bl.a. neurologiske og ortopædiske sygdomme. Selv patienter med stærkt nedsat førlighed i fingre og hænder kan drage fordel af Amadeo ved hjælp af EMG-support og CMP (Coninuous Passive Motion). Robotten registrerer, hvis patienten selv har lidt funktion i fingrene og giver kun den nødvendige støtte. Ved spasmer stopper fingerrobotten automatisk med det samme.

Gennem forløbet får terapeuten mulighed for at reducere Amadeos aktive støtte til patienten og anvende andre former for rehabilitering såsom kognitiv og opgaveorienteret terapi via fx interaktive spil. Gennem hele hånd-finger-terapiprocessen overvåger Amadeo patientens fremskridt og giver feedback. Amadeo er dermed den mest avancerede finger-hånd-terapienhed, der findes i verden.

Rygmarvspatient mærker forskellen 

Michael Jodehl blev lam fra halsen og ned i 2001. Som en konsekvens kan han ikke selv folde sine fingre ud.

”Jeg kunne mærke, at der skete ret meget fra de første fem minutter, til jeg var færdig med hver hånd efter 20 minutters træning i Amadeo. I starten kunne jeg ikke bevæge fingrene ret meget, men til sidst skete der et kæmpe fremskridt, hvor jeg kunne strække og bukke mine fingre,” siger han og tilføjer:

”Da jeg var færdig, kunne jeg ved egen hjælp bukke og strække min højre pegefinger tæt på 100 procent. Det havde jeg slet ikke forventet på så kort tid. Fingerrobotten gjorde det muligt for mig at lave omkring 54 gentagelser på 20 minutter af alle fingre. Det er virkelig mange gange for mig.”

 

FORDELE VED GENOPTRÆNING AF HÆNDER OG FINGRE MED AMADEO

  • Til børn og voksne i alle aldre
  • Kan anvendes i alle faser af finger-hånd-rehabiliteringen (EMG, CPM, CPM+, m.m.)
  • Varierende former for terapi fx anti-spasticitetsterapi, heptisk terapi, kognitiv terapi, bio-feedback m.m.

» Få mere information om Amadeo

 

DIEGO

Robotassisterede armrehabilitering

Diego er verdens mest progressive og alsidige rehabiliteringsenhed til arme og skuldre. Intelligent Gravity Compensation (IGC), robot og virtual reality faciliterer arm-rehabiliteringsprocessen i alle faser af terapien.

Det unikke robotassisterede selesystem muliggør genoprettelse af armens mistede motorfunktion på en naturlig måde. Derudover kan Diego anvendes til genoptræning af en lang række patientgrupper i alle aldre, der har udfordringer med deres armfunktion. Desuden kan Diego bruges i forskellige kliniske situationer.  

Det patenterede robotassisterede terapisystem blev udviklet i samarbejde med forskere og terapeuter med det formål at give en naturlig og opgaveorienteret genoptræning, der er designet til at være motiverende for patienten, alsidig og understøtte terapeuter i deres daglige opgaver.

Interaktive spil er en del af genoptræningen med Diego, hvor armene skal bevæges vertikalt og horisontalt for at flytte og aktivere elementer på skærmen – fx klodser.

”Der er ingen tvivl om, at det er en effektiv træning af arme på grund af de mange gentagelser. Det er samtidig en anderledes måde at træne på, fordi der også er koblet computerspil til træningen. På skærmen var der fx en person, som svømmede, og så skulle jeg lave brystsvømningstag. Jeg nåede at svømme, hvad der svarer til 40 meter, mens jeg sad ned i min kørestol.” - Michael Jodehl, patient med rygmarvsskade

FORDELE VED GENOPTRÆNING AF ARME MED DIEGO

  • Robotassisterede Intelligent Gravity Compensation (IGC) til patienter med minimal motorfunktion i armen
  • Uni- og bilateral genoptræning i alle faser af armrehabiliteringen
  • Hurtig opsætning til maksimal terapitid på grund af et unikt selesystem
  • Et enormt udvalg af interaktive og virtuelle terapispil, der øger motivationen for genoptræning

» Få mere information om Diego

 

PABLO

Sensorassisteret hånd-arm-rehabilitering

Pablo er en sensorassisteret og trådløs terapienhed, som giver mange forskellige genoptræningsmuligheder for børn og voksne med forringet funktion af øvre og nedre ekstremiteter som følge af neurologiske eller ortopædiske problemer.

Hovedkomponenterne består af en håndsensor og en sensor, der registrer patientens bevægelse. Med håndsensoren kan alle gribefunktionerne trænes, og samtidig kan håndens styrke og graden af bevægelse spores. Designet af Pablo gør det muligt at måle og træne forskellige håndgreb, fingertrykket og patients bevægelse af armen.

Bevægelsessensoren fastspændes på patientens arme eller ben for at træne og måle patientens funktion, styrke og kropskontrol. Interaktive og virtuelle spil er en del af genoptræningen med Pablo, hvor patienten fx bliver udstyret med et rat i hænderne, som skal bevæges fra side til side for at styre bilen på skærmen.  

Pablo er meget brugervenlig og kan nemt fastmonteres, så udstyret hurtigt er klar til genoptræning af både hænder, arme og ben.
 

FORDELE VED GENOPTRÆNING AF HÅND OG ARME MED PABLO

  • Hånd-arm-terapi og evalueringsenhed i samme udstyr
  • Kan bruges med stor effekt til neurologiske og ortopædiske patienter i alle aldre
  • Fleksibel anvendelse der giver mange genoptræningsmuligheder af øvre og nedre ekstremiteter
  • Et enormt udvalg af interaktive og virtuelle terapispil, der øger motivationen for genoptræning

» Få mere information om Pablo

 

TYMO

Kropskontrol og balancetræning 

Tymo er en sensorbaseret rehabiliteringsenhed, der er udformet som en stor trådløs plade og kan bruges til genoptræning af den øvre ekstremitet hos neurologiske og ortopædiske patienter i alle aldre.

Terapienheden er særligt velegnet til forbedring af balancen, postural kontrol og til at træne patientens kraft. Tymo evaluerer og dokumenterer også patientens fremskridt i forhold til kraft- og vægtfordeling i den øvre og nedre ekstremitet.

Det trådløse design gør det muligt at udføre genoptræningen enten stående eller siddende på pladen, ligesom det er muligt at udføre aktiviteterne, mens patienten fx støtter på det ene ben. 

Tymo giver læger og terapeuter stor kreativ frihed til at skabe skræddersyede genoptræningsforløb, der er tilpasset til patienternes behov, og hvad de motiveres af.

FORDELE VED GENOPTRÆNING AF KROPSKONTROL OG BALANCE MED TYMO

  • Statistiske og dynamiske evaluerings- og terapiapplikationer
  • Fleksibel anvendelighed til øvre og nedre ekstremiteter alt efter patientens behov
  • Kan bruges med stor effekt af neurologiske og ortopædiske patienter i alle aldre

» Få mere information om Tymo

 

OMEGO

Motiverende terapi til alle pre-gait tilstande

Med rehabiliteringsapparatet Omego kan patienten få en varieret træning med fokus på en enkelt eller flere udfordringer, der gør et normalt fysiologisk gangmønster besværligt. Omego kan tilpasses alle behov, uanset hvilke udfordringer det drejer sig om i underekstremiteterne. Omego kan anvendes til neurologiske, ortopædiske og geriatriske udfordringer.

Med Omego kan terapien fokusere på enkelte eller flere øvelser afhængig af, hvad behovet er for rehabiliteringen. Med dette unikke apparat har patienten mulighed for både en- og tosidig bentræning til genoprettelse af den mistede motorfunktion i benene. Dette kan ske ved funktioner som cykling, foddroptræning eller ved brug af stepmaskine.

Terapeuten kan løbende justere Omego, så patienten bliver mere udfordret. Omego kan også hjælpe på kognitive udfordringer ved hjælp af de spil, den interaktive overflade tilbyder. Omego gemmer alle oplysninger om patienten for bedre at kunne give feedback og fortælle om de fremskridt, patienten har opnået ved terapien.

Omego gør træningen sjov samtidig med, at den er effektiv.


Omega


 

Slagtilfældepatienter kan mærke forskel med Omego

”Selv de patienter, der plejer at være svære at motivere, nyder terapien med OMEGO.” Det fortæller fysioterapeuten Nina. Hun kan mærke forskel på sine patienter, når hun bruger Omego og patienterne mærker også en forskel. 

”Behandlingen med OMEGO var så motiverende og sjov, at jeg endda gerne ville have en derhjemme. Jeg har allerede fået mere styrke i mit højre knæ.”

- Franz, slagtilfældepatient

 

FORDELE VED GENOPTRÆNING MED OMEGO

  • Ét system for alle pre-gait komponenter
  • Maksimerer terapitiden for den mest effektive træning
  • Ideel for alle aldersgrupper for både mobile og kørestolsbunde patienter

 

» Få mere information om Omego

 

MYRO

Den interaktive overflade til en vidtrækkende terapi

Myro benytter en interaktiv terapioverflade til motortræning. Med Myro-sensorerne er det muligt for patienterne at få alsidig terapitræning. Med Myro bruges der virkelige genstande på en lydhør overflade.

Terapiappartet Myro reagerer på både tryk og bevægelse. Den grafomotoriske terapi kan realiseres fleksibelt uafhængigt af forbrugsstoffer. Den interaktive terapioverflade skaber et kognitiv terapiforløb for patienterne ved brug af udforskende elementer.

 

Myro passer til alle patienter uanset højde og drøjde. Det justerbare bord kan vippes op til 90 grader og tilpasser sig derfor den enkelte brugers behov. Myros lydhøre område kan skaleres til den enkeltes færdigheder, hvilket gør det muligt at udfordre den personlige præstation over tid.

Med Myro forbedres de motoriske evner gennem opgaveorienteret rehabilitering med ægte genstande. Myro har også et bredt udvalg af neurokognitive moduler, som kan gennemføres både individuelt og sammen.


Myro

 

FORDELE VED MYRO

  • Bredt udvalg af applikationsmuligheder til en omfangsrig patientgruppe
  • Myro bliver leveret med TyroS til dokumentation og evaluering af behandlingsforløbet
  • Myro kombinerer trykfølsomhed, sensorernes præcision og skalerbar bevægelsesområde.

 

» Få mere information om Myro